Der er virkelig mange ting man kan skrue på når det kommer til Google Ads – ofte ser jeg dog at fokus fra marketing folk og bureauer er på budgetter, kampagnestruktur, budgivning og mere, men rigtig få arbejder med selve annoncerne, og de bliver ofte bare generelle og generiske.
Jeg har dog oplevet en stærk tendens til gode resultater når jeg arbejder med tidsspecifikke budskaber på annoncer, fremfor blot generelle og generiske. Jeg synes dette område, altså “annoncer” får for lidt fokus – og nedenstående data og resultater beskriver, forklarer og viser hvorfor!
Hvordan skal du så gøre?
Jeg kommer til at vise resultatet af 3 konkrete cases – men da jeg ved du har travlt, så får du konklusionen serveret med det samme!
Konklusioner:
- Gennemsnitlig har dette “trick, hack eller hvad man nu kalder det” hævet ROI/ROAS med 37,8% på mine kunder
- Ingen havde en negativ udvikling, altså en tilbagegang på ROI/ROAS
- Det er ikke blot tilfældigt, da det er testet på flere kunder over flere og længere perioder og jeg har håndteret over 85.000.000 kr. på annoncering på Google Ads i denne periode
Hvilke størrelser af kunder er det så blevet testet på?
- Alle var webshops / E-Commerce hjemmesider
- Mindste kunde brugte 3.000 i måned
- Største kunde brugte over 3.000.000 i måned
- Mindste kunde er “kun” i Danmark
- Største kunde er i hele verden
- Testet i 5 forskellige “brancher & nicher”
- Totalt er der i min test blevet brugt over 85 millioner danske kroner på Google Ads
Hvad blev testet i annoncerne?
- Case – Før pris vs nu pris i annoncer – “Før 395 kr. nu kun 210 kr.” eller “Nu kun 350 kr. før 699 kr.”
- Case – Spar op til x% –
- Case – Tidsspecifikt budskab som:
– “Sommerudsalg spar op til x%”
– “Forårsudsalg spar op til x%”
– “Black Friday spar op til x%”
– “Spar op til x% til søndag”
– osv
Case 1: Før pris vs nu pris i annoncer


- Performede i gennemsnit 7% bedre på ROI eller ROAS end generelle annoncer
- Den gennemsnitlige forbedring af ROI eller ROAS (profit/omsætning i forhold penge brugt) var 7% bedre
- Havde 1,2% lavere CPC & 0,9% højere CTR
- Den gennemsnitlige klik pris (pris pr. klik på annoncerne) var altså 1,2% lavere (billigere)
- Den gennemsnitlige CTR (Click Through Rate, altså % der klikker på annoncerne i forhold til hvor mange der ser dem) var 0,9% højere
Case 2: Spar op til x%
Da det så testede “Spar op til x%”, var resultatet en del bedre end de generiske annoncer, samt bedre end “før pris vs ny pris” også. Som tidligere nævnt er det som er gældende for de generiske annoncer stadig det samme som fremhæves, nemlig “Gode priser, Hurtig levering, God service, Gratis fragt osv.” – Spar op til x% kunne være “Spar op til 50%” eller “Mulighed for at spare 65%”.
Nedenunder finder du et eksempel på den generiske annoncer, som er den samme fra tidligere, men også en “Spar op til x%” annonce.


- Performede i gennemsnit 18,9% bedre på ROI eller ROAS end generelle annoncer
- Den gennemsnitlige forbedring af ROI eller ROAS (profit/omsætning i forhold penge brugt) var denne gang 18,9% bedre
- Havde 4,4% lavere CPC & 3,1% højere CTR
- Den gennemsnitlige klik pris (pris pr. klik på annoncerne) var denne gang 4,4% lavere (billigere)
- Den gennemsnitlige CTR (Click Through Rate, altså % der klikker på annoncerne i forhold til hvor mange der ser dem) var denne gang 3,1% højere
Case 3: Tidsspecifikke budskaber
Nedenunder finder du et eksempel på den samme generiske annonce, og et eksempel på hvad en tidsspecifik annonce kunne være:


- Performede i gennemsnit 45% bedre i ROI/ROAS end generelle annoncer
- Den gennemsnitlige forbedring af ROI eller ROAS (profit/omsætning i forhold penge brugt) var denne gang 45% bedre
- Havde 6,2% lavere CPC & 5,4% højere CTR
- Den gennemsnitlige klik pris (pris pr. klik på annoncerne) var denne gang 6,2% lavere (billigere)
- Den gennemsnitlige CTR (Click Through Rate, altså % der klikker på annoncerne i forhold til hvor mange der ser dem) var denne gang 5,4% højere
Hvad vil jeg så anbefale udfra ovenstående data og test?
Jeg vil helt klart anbefale at man bruger tidspecifikke annoncer hvis det er muligt, da det jf. ovenstående giver væsentlig bedre resultater end blot generiske annoncer. Hvis ikke man har mulighed for det, jamen så er “Spar op til x%” bedre end blot generiske og generelle annoncer – og “Før pris vs nu pris” er også bedre en generelle og generiske annoncer.
Tager det tid at sætte op?
Ja det gør det, men resultaterne taler for sig selv, så spørgsmålet er om der er råd til at lade være. For hvem vil ikke gerne have mere ud af sine penge til annoncering? Det tror jeg langt de fleste vil og dette er en nem og simpel måde at få mere ud af sit budget til annoncering på Google Ads.
Ordforklaring:
- ROI (Længere forklaring her)
- Nogle af mine kunder kør Profit ind i Google Ads, og her optimeres der mod profit, og ikke bare omsætning
- Er ROI 6, betyder det at hver gang der bruges 100 kroner på annoncering på Google, skaber det en profit på 600 kr.
- ROAS (Længere forklaring her)
- Ikke alle mine kunder kør Profit ind i Google Ads, og her optimeres der mod omsætning
- Er ROAS 8, betyder det at hver gang der bruges 100 kroner til annoncering på Google, skaber det en omsætning på 800 kr.
- CPC (Længere forklaring her)
- Cost per click = pris pr. klik, altså den pris deres betales pr. klik på ens annoncer
- Er CPC 3 kr. koster det 3 kr. hver gang nogen klikker på en annonce
- CTR (Længere forklaring her)
- Click Through Rate = % andel der klikker på en annonce i forhold til hvor mange der ser den
- Er CTR 5% klikker 5 personer på en annonce hver gang der er 100 som ser den
Disclaimer
- Budget har ikke kunne deles lige mellem generelle annoncer og de 3 test
- Der kan have været forskellige udsving i markedet, som har påvirket resultatet positivt og negativt
- Forskellige tilbud har kunne gøre det mere fordelagtigt for nogle af de forskellige test vs generelle annoncer
- Andre optimeringer og justeringer på kontoen kan også have haft en indvirkning på resultatet
Tak fordi du kom hertil og har læst det hele - synes du det er spændende kan du glæde dig til de næste test jeg vil fremlægge fra året 2020.
Vil du være blandt de første der får de nyeste test, guides og tips direkte i din indbakke, så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev i bunden af siden, ganske gratis.
Få lavet en gratis analyse af dit potentiale på Google Ads, som jeg gennemgår med dig ganske gratis og uforpligtende – klik her for anmode om analysen.
Få de nyeste tips, tricks & guides i din indbakke løbende.