Google Attribution, har til formål at give et klart overblik over, hvilke kanaler og kampagner, der bidrager mest til din virksomheds succes. Hovedformålet er at forbedre og udvide din marketingindsats, baseret på data. Selv virksomheder med avancerede analytiske opsætninger står over for udfordringen om, hvordan man bedst kan tildele værdien og effekt på tværs af mange brugerinteraktioner. I bunden af denne side, er der en gratis video guide til hvordan du opsætter det.

Hvad er Google Attribution, og hvad betyder det for dig?

Hvis du primært bruger Google Analytics som tool til at analysere data, så er Google Attribution en god ting for dig. Men det er ikke perfekt, men det er en rejse på vej mod noget bedre. Det er uden tvivl en forbedring af det nuværende, da det er mere databaseret. Bruger du stadig “last click” så bør du virkelig ændre dette. Last Click betyder at det sidste klik før en konvertering, får tilskrevet alt værdi for en konvertering. Dette er langt fra en korrekt fordeling, og det er her Google Attribution kan hjælpe dig. 

Lad os forestille os du vil købe et par Nike sko, først klikker du på et organisk resultat, en guide til hvilke Nike skod der er bedst. Derefter klikker du på en tekstannonce på Google til samme hjemmeside. Du bevæger dig defter rundt på internettet og bliver eksponeret for en Display annonce med lige netop de sko du har kigget på, og her klikker du også ind til hjemmesiden. Til sidst, der klikker du på en shopping annonce, fordi du søger efter Nike Sort Løbesko nu.

Men er det så Google Shopping der skal have alt værdi, selvom det måske var det Organiske resultat som skabte dig mest værdi? Hvis du bruger “Last Non-direcet Click” som er standard i Google Analytics, så vil det betyde at dit køb hos virksomheden blive vist som om at det var Google Shopping som har skaffet salget og får alt værdien. Vil du vurdere at det er korrekt at Google Shopping skal have hele værdien, eller skal alle de andre touchpoints også have noget værdi? Jeg vil helt klart mene de andre touchpoints også skal have noget værdi!

Google Attribution fordeler værdien databaseret, dermed er den “forhåbentlig” mere korrekt en hvis det er “Last non-direct Click”. For her går Google ind baseret på data, og fordeler x værdi til organisk search, x værdi til en search annonce, x værdi til en display annonce, x værdi til shopping resultat, x værdi til youtube annonce osv. Afhængig af hvor mange touchpoints der er.

Så problemet med “Last non-direct Click” er at den tilskriver værdien forkert, for købet var ikke sket, hvis ikke du havde landet på det organiske resultat med en Nike Sko guide, men du havde nok heller ikke købt skoene hvis ikke du havde set tekstannoncen, Display annoncen eller shopping resultatet.

Men hvis man bruger “Last non-direct Click” så skyder man måske for mange penge i en kanal som ikke performer særlig godt, men det kan også være man skyder for få penge i en kanal der performer godt. Det er det Google Attribution prøver at gøre op med, så du som virksomhed kan bruge dine marketing kroner på de rigtige kanaler, altså dem som skaber mest værdi for virksomheden.

Så i mit hoved er “Last non-direct Click” rent gætværk, og Google Attribution er mindre gætværk og mere databaseret, ikke helt perfekt, men et skridt i den rigtige retning!

Opsætning af Google Attribution

Her får du tekst udgaven af guiden, som du også kan se på video nedenunder.

  1. Tag denne url og sæt ind i din browser, eller klik på den her – https://analytics.google.com/analytics/attribution/onboarding
  2. Tryk derefter “Get started”
  3. Vælg så “Account”, “Property” og til sidst “view” – derefter klik “Next”
  4. Klik så på “Select conversion types” og vælg de “mål/konverteringer/salg” du vil have med i Google Attribution og klik derefter “Save” oppe i højre hjørne
  5. Til sidst skal du klikke “Complete setup”

Så skal du vente i 72 timer hvor den indsamler data til den “første model”, derefter går der op til 30 dage for en “robust model” og efter 30 dage så er “Data collected”.

Google Attribution indsamler data

Nedenstående billede får du når du har opsat det, og nu skal du lade det indsamle data. Skulle det mod forventning ikke fungere for dig, så er du mere end velkommen til at kontakte mig, så vil jeg gerne hjælpe dig med at sætte det op. Du kan kontakte mig på mailen info@adwords-specialist.dk eller ved at klikke på et af de 2 ikoner ude til højre.

Skulle du have lyst til at læse mere om Google Ads, Digital markedsføring eller SEO kan du blot klikke på ordene.

Google attribution
  • Var dette oplæg nyttigt?
  • JaNej