Hvad er Adresseudvidelser?

Med adresseudvidelser til dine Google Ads annoncer kan du gøre det nemt for dine potentielle kunder at finde din fysiske virksomhed. Her kan de både se din adresse, ligesom de også kan se et kort over din adresse, samt se hvor langt der er fra deres placering til din virksomhed.

Adresseudvidelse
Adresseudvidelse

Ønsker du at få mere ud af din Google Ads? Så er det noget jeg kan hjælpe dig med – Adwords-Specialist.dk, Casper Hessellund

Adresseudvidelser, hvad er det?

En adresseudvidelse er en udvidelse, som du har mulighed for at tilføje til dine Google Ads annoncer. Det er en særlig god ide for dig at benytte dig af denne mulighed, hvis du driver en fysisk butik, som du gerne vil have dine potentielle kunder til at besøge.

Det kan for eksempel være, at du driver en restaurant, og du får vist Google Ads annoncer, når der for eksempel søges på ”restaurant”. Hvis du har tilføjet restaurantens adresse til dine annoncer, og foretager dine potentielle gæster en søgning efter ”restaurant” fra deres mobiltelefon, så vil de have mulighed for at se følgende alt afhængigt af, hvilken enhed de benytter sig af:  

  • Afstanden fra deres egen placering til din restaurant
  • Restaurantens adresse
  • En ”ring”-knap som de kan klikke på og ringe direkte op til din restaurant for at reservere bord for eksempel
  • Mulighed for at se andre relevante informationer som for eksempel åbningstider, rutevejledning, billeder og telefonnummer

Derfor bør du lave adresseudvidelser

Du bør i særlig høj grad lave adresseudvidelser, hvis du viser Google Ads annoncer, og du samtidig driver en fysisk butik. På den måde giver du nemlig dine potentielle nye kunder en ekstra mulighed for at komme i kontakt med dig eller for at besøge din butik. Dette kan de faktisk gøre allerede ude fra søgeresultaterne, og de behøver dermed ikke at klikke sig ind på din hjemmeside.

Derudover vil det også være en væsentlig fordel for dig at benytte dig af adresseudvidelser i forbindelse med dine Google Ads annoncer, hvis du ønsker rent fysisk at fylde mere i søgeresultaterne med dine annoncer.

Det gælder også, hvis du ønsker at skille dig mere ud fra dine konkurrenters annoncer ved at vise informationer, som dine konkurrenter ikke viser. Du behøver derfor ikke nødvendigvis at drive en fysisk butik for at tilføje adresseudvidelser, men du bør dog være opmærksom på, at du kun bør vise informationer til dine potentielle kunder, som er relevante. Læs mere om alle former udvidelser der er, lige her.

Vil du tilbage til ordbogen skal du blot klikke her.

Vil du gerne have en gratis og uforpligtende analyse af dine muligheder på Google, så skal du klikke her. Vil du i stedet i kontakt med mig, eller have en opringning fra mig skal du bare klikke her.

  • Var dette oplæg nyttigt?
  • JaNej