Hvad er Annonceudvidelser?

Annonceudvidelser er en mulighed for at få vist supplerende oplysninger og informationer sammen med dine Google Ads annoncer. Det kan for eksempel være din virksomheds adresse, telefonnummer, priser eller lignende.

Annonceudvidelser
Annonceudvidelser

Ønsker du at få mere ud af din Google Ads? Så er det noget jeg kan hjælpe dig med – Adwords-Specialist.dk, Casper Hessellund

Annonceudvidelser, hvad er det?

Annonceudvidelser er små stykker tekst eller informationer, som du kan bruge sammen med dine Google Ads annoncer. Den helt store fordel ved at tilføje annonceudvidelser til dine Google Ads annoncer er, at det gør, at dine annoncer vil komme til at fylde mere i Googles søgeresultater. Dermed kan du øge chancerne for, at flere potentielle kunder klikker ind på dine annoncer frem for dine konkurrenters.

En anden væsentlig fordel ved annonceudvidelserne er, at du kan tilføje relevante informationer, som du ikke har plads til at tilføje i dine annoncetekster. Det kan for eksempel være, at du gerne vil synliggøre dine priser, men at du hellere vil bruge pladsen i dine annoncetekster til at fremhæve andre ting. På den måde kan du i stedet for tilføje priserne som en udvidelse til dine annoncer og samtidig få plads til at nævne andre relevante informationer i dine annoncetekster.

Du kan også tilføje links til andre relevante sider på din hjemmeside for lige netop den pågældende annonce. Det kan for eksempel være, at du viser annoncer på en overordnet produktkategori fra din webshop. I så fald vil det også være relevant at vise links til de forskellige underkategorier i kategorien sammen med annoncerne.

Hvilke annonceudvidelser er der?

Der findes rigtig mange forskellige former for annonceudvidelser, herunder:

  • Infoudvidelser: Her kan du tilføje en kort tekst med dine salgsargumenter. Det kan for eksempel være: ”Fri fragt over 300 kr.”, eller det kan være: ”Få et gratis tilbud”.
  • Adresseudvidelse: Her kan du tilføje din adresse for din virksomhed til dine annoncer. Det er særligt ideelt for dig, der driver en fysisk butik, som du ønsker at få flere til at besøge.
  • Opkaldsudvidelse: Her kan du tilføje et telefonnummer til din virksomhed, så dine potentielle kunder har mulighed for at ringe til dig, uden at de behøver at gå ind på din hjemmeside.
  • Undersidelinks: Her kan du tilføje links til andre relevante sider på din hjemmeside. Det kan for eksempel være et link til dine handelsbetingelser, din kontaktside eller dine underkategorier.
  • Prisudvidelse: Her kan du tilføje dine priser til dine annoncer, og det er relevant for dig, der har priser på din hjemmeside, eller for dig der driver en webshop.
  • SMS udvidelse: Her kan du gøre det muligt for dine potentielle kunder at sende en SMS til dig direkte fra annoncerne.
  • Websiteinfo udvidelse: Her kan du tilføje yderligere informationer omkring et produkt eller en tjeneste.
  • App udvidelse: Her kan du gøre det muligt for dine potentielle kunder at downloade din app direkte fra annonceresultaterne.
  • Promoveringsudvidelse: Her kan du tilføje informationer omkring tilbud, udsalg og rabatordninger.

Vil du tilbage til ordbogen skal du blot klikke her.

Vil du gerne have en gratis og uforpligtende analyse af dine muligheder på Google, så skal du klikke her. Vil du i stedet i kontakt med mig, eller have en opringning fra mig skal du bare klikke her.

  • Var dette oplæg nyttigt?
  • JaNej