Bounce Rate

Hvad er Bounce Rate?

Bounce rate er et vigtigt begreb indenfor online markedsføringsanalyse, der handler om, hvor stor en procentdel af besøgende, der forlader en hjemmeside igen uden at have foretaget sig en ønsket handling (det kan være at gå til en underside, at downloade en rapport eller at købe et produkt).

På dansk kaldes begrebet afvisningsprocent.

Bounce rate
Bounce Rate

Ønsker du at sænke din bounce rate? Så er det noget jeg kan hjælpe dig med – Adwords-Specialist.dk, Casper Hessellund

Bounce Rate, hvad er det?

Når du har en hjemmeside, er det vigtigt, at du forholder dig til, hvordan dine besøgende agerer på den. Dine kunders digitale adfærd på din hjemmeside kan fortælle dig om, hvordan siden fungerer – eller hvor den ikke fungerer. Det er interessant for dig, der vil udvikle din forretning og øge dit salg, at opnå viden om, hvor din besøgende falder fra på en underside. En høj afvisningsprocent indikerer, at kunderne mister interesse for din hjemmeside eller dine produkter, og dette er tegn til dig om, at du skal optimere enten hele eller dele af hjemmesiden.

I princippet gælder det om at have den lavest Bounce rate som muligt. Dog vil der altid være kunder, som vil en fejl eller en tilfældighed er landet på din side, og som forlader den igen. Dette kan ikke undgås, og derfor er det ikke muligt at have en afvisningsprocent på 0%.

Som hovedregel gælder det, at du skal gå efter at have en afvisningsprocent på 50% og derunder. Det vil være helt naturligt, hvis der er visse undersider, som har enten en højere eller lavere Bounce rate sammenholdt med gennemsnittet på din hjemmeside.

I Google Analytics kan du få indblik i afvisningsprocenterne for hver side på din hjemmeside.

Hvad kan årsagerne være til en høj bounce rate?

Kan du konstatere, at din hjemmeside generelt har en høj afvisningsprocent, skal du forholde dig til, hvilke tiltag du kan foretage for at nedbringe dette tal. Din Bounce rate viser, hvor stor en procent af potentielle kunder, du går glip af, da de forlader din hjemmeside efter kun at have set én side.

Det gælder om at holde dine besøgende interesserede ved at give dem relevant og skarpt indhold samt nem adgang til at foretage sig handlinger. Det kan være i form af kontakt eller køb.

Der kan være forskellige årsager, som skaber en høj afvisningsprocent:

  • Du har svage eller irrelevante søgeord
  • De besøgende skal bruge tid på at finde ud af, hvordan de kommer til dine produkter, ydelser eller andet på hjemmesiden
  • Hjemmesiden er langsom på grund af teksttungt indhold og mange billeder

Det handler om at give de besøgende en nem og problemfri kunderejse på din hjemmeside. De skal simpelt og uden besvær kunne få information om dine varer, eller de services du tilbyder, og det skal være ligetil for kunderne at komme videre til andre undersider.

Har du svage eller irrelevante søgeord, vil der være mange besøgende, som lander på din hjemmeside, men straks forlader den igen, når de finder ud af, dine varer ikke matcher deres søgning.

Hvad er den ideelle Bounce rate?

Selvom det umiddelbart er attraktivt at have en hjemmeside med lav bounce rate, skal du forholde dig til, hvilken bounce rate der er ønsket for dig i forhold til typen af din hjemmeside. Har du f.eks. en madblog, vil det være naturligt med høj afvisningsprocent, da de besøgende typisk ser én opskrift på hjemmesiden. I denne forbindelse skal du ikke kun forholde dig til afvisningsprocenten men også besøgstiden.

Med andre ord er en høj Bounce rate ikke nødvendigvis ens betydende med, at det er en dårlig fungerende hjemmeside.

Du skal løbende holde dig ajour med din hjemmesides afvisningsprocent, da denne viden fortæller dig om, hvordan din webshop fungerer, og om der er behov for optimering af tekst eller design.

Den gode hjemmeside der skaber interesse hos de besøgende, og som fastholder kundernes opmærksomhed er kendetegnet ved, at:

  • Der er relevante og skarpe tekster
  • Der er tydelige overskrifter som hænger sammen med teksterne
  • Den indehold matcher dét, som kunderne er blevet lovet igennem søgeordene
  • Der er brugbare, interne links på landing page eller undersiderne

Der er forskellige elementer, som tilsammen er med til at skabe den velfungerende hjemmeside, der giver kunderne lyst til at vide mere og undersøge din virksomheds produkter.

Vil du tilbage til ordbogen skal du blot klikke her.

Vil du gerne have en gratis og uforpligtende analyse af dine muligheder på Google, så skal du klikke her. Vil du i stedet i kontakt med mig, eller have en opringning fra mig skal du bare klikke her.

Få de nyeste tips, tricks & guides i din indbakke løbende.

Del dette med dem du kender

Book mig, 15 minutter til at gennemgå dit Google Ads setup med dig

Jeg finder altid noget som kan der kan arbejdes med!

Tusind Tak

Din booking er nu afsendt, du hører fra mig hurtigst muligt.

Med Venlig Hilsen
Casper Hessellund