Hvad er Broad Match?

Der findes 5 forskellige søgeordstyper, hvoraf Broad match er én af dem. Direkte oversat betyder det ”bred match”, hvilket fortæller om søgeordstypens funktion. Mens nogle typer kan indeholde tegn eller symboler, er bred match søgeord kendetegnet ved at have det ”bredeste” format, hvilket giver mulighed for at have mange versioner af ét bestemt ord.

Broad Match
Broad Match

Ønsker du at få mere ud af dine annoncer på Google? Så er det noget jeg kan hjælpe dig med – Adwords-Specialist.dk, Casper Hessellund

Broad Match, hvad er det?

Søgeord med bredt format giver dig mange muligheder for at arbejde med forskellige udgaver af ét søgeord. Det kan være ord med fejlstavning eller brug af synonymer. Når du arbejder med søgeord i dine online kampagner, gælder det om at være så konkret og specifikt som muligt, så du sikrer dig det bedste ’match’ mellem dine annoncer og dine ønskede målgrupper.

Der er større chance for at fange opmærksomheden hos det publikum, du ønsker skal eksponeres for dine annoncer, når du anvender bestemte søgeordstyper.

Det er en god idé at udvælge dig én bestemt søgeordstype, når du skal udfærdige dine annoncer. Dette giver dig anledning til at være målrettet, og du får en strategi til at skræddersy dine kampagner, så du kan opnå høj klikrate og konvertering.

De forskellige søgeordstyper giver forskellige effekter. Mens nogle er gode til at opnå meget trafik på din hjemmeside (såsom brugen af broad match søgeord), kan andre typer anvendes, hvis der ønskes en højere klikrate fra en bestemt målgruppe (herunder exacth match tilgangen).

Mange virksomhedsejere benytter sig af de brede søgeord. Dette kan være en fordel i de situationer, hvor du ikke er klar over præcist, hvilke ord din målgruppe anvender.

Hvad skal du være opmærksom på med broad match?

Ligesom der er fordele ved at bruge brede søgeord, er der også forhold, du skal være opmærksom på i denne forbindelse. Det er en god måde at komme i gang med at lave Google Ads på, hvis du gerne vil sætte dine keywords i sammenhæng med lignende søgninger hos kunderne.

Dette gør, at dine annoncer bliver vist, selvom en kunde har søgt efter en vare eller en ydelse og har skrevet forkert.

Når du har et bredt søgeord såsom ”rød jakke”, vil din annonce blive vist, selvom kunden søger efter ”rød jakke dame” eller ”rød jakke med for”. Du kan således opnå meget trafik ved at bruge brede søgeord.

Du skal være opmærksom på, at der er stor konkurrence om de brede søgeord, som typisk er 1-2 ord. Der er mange virksomheder og forhandlere på nettet, som gør brug af disse. Dette aspekt stiller krav til kvaliteten af din hjemmeside samt dine øvrige redskaber i forhold til at opnå høj ranking på Google. Des større konkurrencen er, des mere skal du arbejde for, at det er din hjemmeside, som bliver vist i søgeresultaterne på søgemaskinerne.

Hvad er Broad Match Modifier?

Når du arbejder med brede søgeord, skal du forholde dig til, hvordan du kan skabe høj konverteringsrate med din hjemmesides besøgende, så det er din hjemmeside, kunderne vælger.

Der findes mange søgeordsværktøjer, du kan benytte dig af, når du vil udvælge dig de ord og formuleringer, som har størst relevans for din målgruppe og din virksomhed.

Broad Match Modifier (BMM) er ét af disse værktøjer. Dette værktøj kan bruges i forbindelse med dine Google Ads annoncer og kan hjælpe dig med at specificere dine søgeord fra sætninger til korte keywords.

Det har stor betydning, at du nemt og enkelt kan afdække de mest effektive søgeord, når du vil lave annoncer. Fremfor at arbejde med 15-20 forskellige, brede søgeord kan BMM identificere de bedste i forhold til din virksomhed.

En af de helt store fordele ved at have få men brede søgeord er, at du kan opnå flere klik. Dette er en tilgang, du kan bruge til at identificere de søgeord, som skaber størst klikrate. Disse keywords kan du med fordel tage til dig og føje til dine eksakte søgeord.

Det gælder om hele tiden at være aktiv og analyserende i forhold til at arbejde med søgeord og finde frem til de ord, som skaber mest trafik eller høj konverteringsrate.

Vil du tilbage til ordbogen skal du blot klikke her.

Vil du gerne have en gratis og uforpligtende analyse af dine muligheder på Google, så skal du klikke her. Vil du i stedet i kontakt med mig, eller have en opringning fra mig skal du bare klikke her.

  • Var dette oplæg nyttigt?
  • JaNej