Hvad er ROI?

ROI står for Return On Investment og fortæller, hvor meget du får ud af din investering. Begrebet bruges i særlig grad i forbindelse med online markedsføring, hvor det direkte kan måles, hvor mange penge der bliver brugt på en bestemt form for annoncering, og hvor mange penge der kommer igen.  

ROI Return On Investment
ROI – Return On Investment

Ønsker du at få bedre ROI? Så er det noget jeg kan hjælpe dig med – Adwords-Specialist.dk, Casper Hessellund

ROI, hvad er det?

ROI benyttes, hvis du gerne vil vurdere, om et nyt initiativ eller en bestemt form for markedsføring er pengene værd, og du eventuelt skal investere ekstra penge i netop denne type markedsføring.

Har du for eksempel afsat et bestemt beløb til din markedsføring, gælder det selvfølgelig om at få mest muligt ud af disse penge, da det er dem, der skal sikre dig kunder i din virksomhed. Ønsker du for eksempel at bruge pengene på Google Ads, er det en god ide at følge med i, om du rent faktisk også får dine penge igen – og helst også gerne mere til.

Det kan også handle om, at du har fået lavet en ny hjemmeside, og du gerne vil finde ud af, om den performer som ønsket. Tiltrækker den nogle kunder, og er det i så fald også de rigtige kunder?

Din Return On Investment kan både være positiv og negativ. Har din investering båret frugt, vil den være positiv, men har den omvendt givet dig underskud, vil der være tale om en negativ ROI.

Hvad skal du være opmærksom på med ROI?

ROI handler om din indtjening, og du kan derfor hverken måle dine kunders eller medarbejderes tilfredshed, din branding eller øvrige tiltag, som ikke resulterer i en direkte indtægt i penge.

Du kan derfor ikke benytte dig af denne metode til at vurdere, hvorvidt din brandingkampagne betaler sig, da det ikke er noget, du kan måle direkte på din bundlinje. Branding sikrer et øget kendskab til dit brand, men det er ikke det samme, som at du får flere kunder i butikken.

Du skal huske, at ROI ikke handler om din omsætning, men om din indtjening. Forskellen på omsætning og indtjening er, at omsætningen er det, kunden har betalt for din vare eller din ydelse. Indtjeningen er dit overskud, når du har betalt alle dine udgifter forbundet med ydelsen eller varen. Det kan for eksempel være, at du driver en webshop, hvor du sælger et produkt. Ved salget får du en direkte omsætning, men du har også selv brugt penge på at indkøbe produktet til at starte med. Derudover skal du betale for at fremsende varen til din kunde, og du har formentlig også udgifter forbundet med driften af din webshop og lignende. Disse omkostninger skal trækkes fra for at finde din indtægt.

Sådan regner du ROI ud

Der findes et ret simpelt regnestykke for at regne ROI ud. Du skal finde din fortjeneste og trække din investering fra. Herefter dividerer du tallet med din investering og ganger med 100. Regnestykket ser således ud:

(Fortjeneste – investering) / investering x 100

Et eksempel kan være, at du driver en webshop, hvor du har brugt 10.000 kr. på Google Ads annoncer. Det har sikret dig kunder, der samlet har handlet i din webshop for 15.000 kr. I så fald, vil dit regnestykke se ud på følgende måde:

 (15.000 kr. – 10.000 kr.) / 10.000 kr. = 50 % ROI

Dermed vil du have en positiv ROI på 50 %.

Det svære her kan være at finde ud af, hvor stor en fortjeneste du har haft. Det gælder især, hvis der er tale om online kampagner og lignende, hvorimod det er væsentligt nemmere at komme frem til fortjenesten, hvis du har gjort et reelt køb.

Vil du tilbage til ordbogen skal du blot klikke her.

Vil du gerne have en gratis og uforpligtende analyse af dine muligheder på Google, så skal du klikke her. Vil du i stedet i kontakt med mig, eller have en opringning fra mig skal du bare klikke her.

  • Var dette oplæg nyttigt?
  • JaNej